Mød salgsafdelingen

Hvis du interesserer dig for byggematerialer i træ, og hvordan de kan indgå i bæredygtige byggerier, så er Palsgaard Spær måske en virksomhed for dig.

Bliv en del af salgsafdelingen hos Palsgaard Spær

Hvis du interesserer dig for byggematerialer i træ, og hvordan vi får implementeret endnu mere træ i byggerier fremadrettet, så de bliver endnu mere bæredygtige, er Palsgaard Spær måske en virksomhed for dig.

I salgsteamet håndterer vi alle salgsaktiviteter, herunder identificere potentielle kunder, opbygge og vedligeholde relationer samt sikre en professionel og effektiv salgsproces. Vi arbejder tæt sammen med det tekniske team i konstruktionsafdelingen, sammen er vi eksperter inden for træbyggeri. Vores gode samarbejde på tværs af afdelingerne er afgørende for at vi kan levere skræddersyede løsninger til kunderne og sikre, at de får de bedst mulige produkter og løsninger.

Her kan du læse mere om, hvordan et par af vores medarbejdere synes det er at arbejde i vores salgsteam.

Jeg elsker afvekslingen i salgsarbejdet

Klaus Berthelsen er uddannet tømrer og konstruktør og har været i ansat i Palsgaard Spærs afdeling i Hampen siden 1992, med en kort afstikker i en anden virksomhed. Klaus fortæller: Jeg blev i sin tid spurgt, om jeg kunne tænke mig et job hos Palsgaard Spær. Det var egentligt ikke mit drømmejob, men jeg gav det tre måneder, og så har det faktisk været drømmejobbet lige siden. Jeg er rigtig glad for afvekslingen. Mine dage er aldrig ens og går med at servicere vores kunder, og jeg kan godt li' at komme ud og snakke med tømreren på pladsen, når jeg fx måler spær op. Og så er det fedt, at vi har så mange kompetente mennesker ansat. Vi har hver vores unikke viden, og vi er super gode til at hjælpe og trække på hinandens viden og kompetencer. Og så er der virkeligt sat turbo på udviklingen inden for træbyggeri og bæredygtigt byggeri, og det er spændende at være en del af. 

Jeg vendte hurtigt "hjem" til Palsgaard igen

Dorte Schatter har været ansat siden 2004, hvor hun fik læreplads i afdelingen i Nørresundby som salgsassistent, kun afbrudt af en kort afstikker til en anden virksomhed. Dorte fortæller om sin hverdag: "Jeg regner tilbud og har daglig kontakt til vores kunder. Jeg har en del faste kunder, som er glade for at have en fast kontaktperson, som kender dem. Jeg kan godt li' udfordringen i, at vi ikke altid får helt præcise tegninger fra vores kunder, og jeg kan bruge min ekspertise inden for spær til at hjælpe dem til den helt rigtige løsning. Jeg har haft en enkelt afstikker uden for Palsgaard Spær, men er lige som en del andre medarbejdere kommet "hjem" igen. Vi har nemlig et rigtig godt kollegaskab - også på tværs af afdelingerne - og mine kolleger betyder utroligt meget for mig og er en vigtig del af en god hverdag på jobbet.

 

Jeg kan godt li' at arbejde med spær!

Søren Joel Nilsson har en baggrund som bygningsingeniør og har været ansat i Palsgaard Spærs afdeling i Slagelse siden 2019. Om sin dagligdag fortæller Søren: Jeg kan godt li' at arbejde med spær! Jeg hjælper dagligt alt lige fra tømrermestre, store bygherrer, private kunder, arkitekter, rådgivende ingeniører og studerende med alt fra de mindste tilbygninger til store etagebyggerier. Jeg har 17 års erfaring i salg og projektering. Det gør, at jeg kan hjælpe kunden med at løse en udfordring i en tagkonstruktion og kan vejlede om den optimale løsning. Det er super spændende! Og så har vi gode kolleger og gode ansættelsesforhold, og det betyder også meget for dagligdagen. 

Har du spørgsmål?

Mangler du teknisk dokumentation eller ønsker tilbud til dit projekt, er vi klar til at hjælpe dig.
Ring til Kim Haubjerg eller Mette Borrisholt fra vores kundeservice på 75 77 51 55.