Produkter

Produkter fra Palsgaard Spær

Palsgaard Spær tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsprodukter i træ.

Spær

Vi producerer og leverer alle former for spærtyper samt Posi-Joist™-bjælker. Uanset om du er bygherre på et stort byggeprojekt eller privat husejer, der skal bygge en carport, nyt brændeskur eller en overdækket terrasse, så er det vigtigt, at spærene har den rigtige dimension, hældning og bæreevne til det tag, du har valgt. Vi har spærene der passer til lige præcis dit byggeri.

Tagmoduler, dækmoduler og vægrammer

Vi er leveringsdygtige i modulløsninger i form af tagmoduler, dækmoduler og vægrammer. Modulbyggeri er den ideelle løsning, når tiden er knap, og man ønsker en tør byggeproces. Hvis du er i tvivl om en modulløsning passer til dit byggeri, står vi klar til at guide dig. Tagmoduler, dækmoduler og vægrammer er smarte løsninger, der lukker dit byggeri på ganske få timer, og dermed forkorter byggeprocessen markant i forhold til traditionel opbygning på byggepladsen. Alle modulerne designes og opbygges i samarbejde med dig, efter dine ønsker og behov til byggeriet, og de egner sig perfekt til alt fra villaer og rækkehusprojekter til mere komplekse byggerier.

Råhuse

Alle produkter kan anvendes alene eller kombineres til et komplet råhus, som består af delelementer i træ fx ydervægge, indervægge, etageadskillelse og tag. Som bygherre, ejendomsudvikler eller entreprenør har du mulighed for at skabe dit eget unikke design eller projekt, eller i samarbejde med os sammensætte et projekt. . Med et Råhus Koncept i træ, kan du forkorte byggetiden betydeligt, fordi du får leveret et lukket råhus, der sikrer et tørt byggeri.

Bæredygtighed

Vi har produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD), som giver præcise data i en LCA-beregning, og vi anvender PEFC-certificeret træ, hvilket giver fordele i byggerier med fx DGNB-certificering.

Har du spørgsmål?

Mangler du teknisk dokumentation eller ønsker tilbud til dit projekt, er vi klar til at hjælpe dig.
Ring til Kim Haubjerg eller Mette Borrisholt fra vores kundeservice på 75 77 51 55.