Specialopgave for Djurs Sommerland løst til perfektion

I det tidlige forår 2021 kørte Palsgaard Spær tre vognlæs nye, specialdesignede og PEFC™-certificerede tagspær ind ad porten til Djurs Sommerland.

En voldsom brand i tagkonstruktion i restauranten i Piratland tog livet af den populære restaurant i Djurs Sommerland en aften i efteråret 2020.

”Vi har valgt Palsgaard Spær som samarbejdspartner på denne opgave, fordi de kan fremstille den type spær, vi efterspørger – og samtidig er virksomheden i stand til at klare en hurtig levering,” forklarer administrerende direktør Henrik B. Nielsen, Djurs Sommerland.

Det skulle gå stærkt! Den komplicerede men spændende opgave skulle løses inden sæsonstarten i Djurs Sommerland, som finder sted den 30. april i år. Udformningen af de nye spær blev løst til perfektion, selv om de har et helt specielt, delvist fladt design med visuelle tårne.

”Det har været en kompliceret men utrolig spændende opgave, som normalt kræver en noget længere arbejdsproces. Vi har sat alt ind på at ekspedere ordren hurtigt gennem vores system. Det skyldes især en stor, fælles indsats i alle ender af vores virksomhed, at vi er kommet godt i mål. Med denne case understreger vi også, at Palsgaard Spær er gearet til at løse yderst komplekse og specielle opgaver,” fastslår divisionsdirektør Tobias Smith.

Danmarks første PEFC™-certificerede træspærfabrik
Palsgaard Spær er den største og ældste træspærfabrik i Danmark med mere end 125 års erfaring og fire lokale afdelinger. Palsgaard Spær er PEFC™-certificeret, og bruger bæredygtigt træ i produktionen.
PEFC™ har et sporbarhedssystem, som sikrer, at det PEFC™-certificerede råtræ kan spores i alle led. Palsgaard Spær opkøber udelukkende træ, som er produceret i Norden og Tyskland.

Palsgaard Spær er en del af Nordic Wood Industries, som desuden omfatter Lilleheden, Roust Træ – og seneste skud på stammen CBI Papiruld Danmark, som i starten af april 2021 er dannet ved en fusion mellem de to førende leverandører af papirisolering, Papiruld Danmark og CBI Danmark. Fusionen stemmer godt overens med Nordic Wood Industries strategi om at indtage en markedsledende position indenfor bæredygtige byggematerialer. Nordic Wood Industries beskæftiger over 400 medarbejdere på lokationer fordelt i hele Danmark. 

For yderligere oplysninger venligst kontakt divisionsdirektør Tobias Smith, Palsgaard Spær,
telefon 3057 5787.

Se et videoklip fra projektet ved at klikke her:

https://youtu.be/3UL6PRRKdxM

 

 

 

Seneste nyheder

Håndværkerne fra dinBOLI er ved at lægge sidste hånd på det flotte nye fælleshus, som vises i videoen i dette opslag. Palsgaard Spær har leveret...

Læs mere

Som en del af en større vækststrategi er den tidligere direktør for Scandi Byg, Thomas Raunsbæk, ansat som koncernadministrerende direktør for vores...

Læs mere

I det tidlige forår 2021 kørte Palsgaard Spær tre vognlæs nye, specialdesignede og PEFC™-certificerede tagspær ind ad porten til Djurs Sommerland.

En...

Læs mere

Vi kender alle Madpyramiden. Mest fra bunden, mindst fra toppen. Med afsæt i dens grafiske sprog, er Byggeriets Materialepyramide udviklet, først som...

Læs mere

Se vores nye video ”HusCompagniet bygger med PEFC™-certificerede tagmoduler fra Palsgaard Spær”.
Kom med ud på byggepladsen og se tagmodulerne blive...

Læs mere