Mød konstruktionsafdelingen

Her kan du blive lidt klogere på, hvad det vil sige at arbejde i konstruktionsafdelingen hos Palsgaard Spær.

Bliv en del af Palsgaard Spærs konstruktionsafdeling

Som landets førende producent af spær er det konstruktionsafdelingen vigtigste opgave at tilbyde bygbare løsninger, der er enkle at implementere. Vi fungerer som sparringspartnere for vores kunder og støtter dem med vores ekspertise og tekniske færdigheder.

Vi er altid på udkig efter passionerede og kompetente talenter til vores konstruktionsafdeling, som er passionerede inden for træbyggeri. Du er velkommen til at kontakte os direkte, selvom der ikke er nogen specifik stilling annonceret, hvis du mener, at vi kunne være et godt match for hinanden.

Nedenfor kan du få indblik i, hvordan tre af vores dygtige medarbejdere i konstruktionsafdelingen beskriver deres oplevelse af at arbejde hos Palsgaard Spær.

Jeg er evigt nysgerrig på, hvordan vi kan optimere træbyggeriet

Finn Ehmsen har været ansat hos Palsgaard Spær siden 2003. Han har en baggrund som tømrer og har efteruddannet sig til bygningsingeniør. Finn fortæller selv: Jeg tror, at det er en fordel, at jeg har arbejdet som tømrer i 10 år, inden jeg søgte nye udfordringer og tog en ingeniøruddannelse. Det har givet mig en solid kombination af teori og praksis, der gør, at jeg både kan være udførende og udregnende på diverse byggeprojekter. Det er nemlig gavnligt, at man som teoretiker også kan udføre det i praksis, hvilket giver en god gensidig forståelse – og så er jeg evigt nysgerrig på, hvordan vi kan optimere træbyggeriet.

Jeg kan godt li' at følge hele processen

Kamille Hyttel Poulsen er konstruktionsingeniør og har været ansat i Palsgaard Spær siden 2019. Hun sidder i vores konstruktionsafdeling i Nørresundby som sagsbehandler. Kamilla fortæller: "Vi er et lille team af ingeniører i Nordjylland, som blandt andet sidder med statiske beregninger og komplekse udfordringer med at få ført belastningen fra tagkonstruktionen rigtigt rundt i bygningen. Jeg kan rigtigt godt li' at være i en produktionsvirksomhed og være med i hele processen - lige fra, at det jeg tegner og beregner skal kunne lade sig gøre at producere i produktionen, til at tale med håndværkeren ude på byggepladsen og endeligt til at se det færdige byggeri. Det bliver mere end bare teori og er dejligt håndgribeligt."

Vi har været gennem en vild rejse

Kirsten Bylod er uddannet teknisk assistent og har været ansat i Palsgaard Spær siden 1984. Hun sidder i konstruktionsafdelingen i Hampen og fortæller: "Jeg har været her i mange år, og i de år har Palsgaard været igennem en vild udvikling. Da jeg startede, tegnede vi med en gammeldags hovedlinial og regnede alle længder og vinkler på spær ud i hånden. Vi er blevet til en moderne virksomhed, som arbejder i højt avancerede tegneprogrammer og det, at vi har fulgt med tiden, synes jeg, gør det spændende at komme på arbejde. Der er nye, udfordrende opgaver hver dag, jeg har rigtig gode relationer til vores kunder og nogle fantastiske kollegaer. Palsgaard er en hyggelig arbejdsplads med plads til mange forskelligheder, en uformel tone og chefer med åbne døre for alle."

Har du spørgsmål?

Mangler du teknisk dokumentation eller ønsker tilbud til dit projekt, er vi klar til at hjælpe dig.
Ring til Kim Haubjerg eller Mette Borrisholt fra vores kundeservice på 75 77 51 55.